


I en travl hverdag, hvor vi alle bliver udsat for en masse støj og uro, er Maileg et musehul ind til en anden verden – en verden, hvor du kan gå på opdagelse i eventyrlige historier, skabt af fri fantasi og ren legeglæde.
I vores verden kan mus sove i tændstikæsker, prinsesser kan pludselig dumpe ned til te, og katte og mus kan blive de bedste venner. De bløde Maileg-venner og deres miniature-hjem er mere end bare legetøj; de er trofaste følgesvende, som følger dig på livets vej og ind i fantasiens afkroge af de mest magiske og underfundige detaljer.
Fantasien kender ingen grænser, og derfor vokser Maileg-universet også hele tiden. Der er alt lige fra babylegetøj til krammebamser, dukkehuse, dukkehusmøbler samt, gaveindpakningsartikler og jule- og påskepynt. På den måde kan du hele tiden tilføje nye detaljer til dine Maileg-fortællinger.
